Hvad er forskellen på en tegnsprogstolk og en døvetolk?

Først og fremmest skal jeg sige, at titlen tegnsprogstolk ikke er beskyttet, og at alle og enhver i teorien derfor kan kalde sig det. Af samme grund har vi tolke, der er uddannede, ofte tilføjet det lille ”eksamineret” foran.

Ordet tegnsprogstolk lægger vægt på, at der tolkes til og fra tegnsprog. Ordet døvetolk lægger vægt på, at der tolkes til og fra døve. På samme måde, som man taler om en engelsk tolk og ikke en englændertolk, ønsker både vi tolke og vores tolkebrugere at understrege, at der er tale om en tolkning til og fra et sprog.

I flere forskellige trossamfund har der gennem tiderne været tradition for, at menighederne selv stillede med tolk til de døve deltagere i gudstjenesten. Disse tolke har ofte kaldt sig selv døvetolke, og der har været tale om personer, der måske nok var dygtige til at tale tegnsprog (måske børn af døve), men som ingen uddannelse havde, og af samme grund har vi uddannede tolke haft det lidt svært med at blive kaldt for døvetolke.

Indenfor de senere år er en ny slags døvetolke så dukket op, nemlig døve, der tolker til døve.

Det kan for eksempel være i situationer, hvor en døv udlænding, der ikke taler dansk tegnsprog, skal tale med en myndighed gennem tolk. Så vil tegnsprogstolken tolke det, hun hører, til døvetolken, der så tolker fra dansk tegnsprog til for eksempel syrisk tegnsprog. Det kan også være, at døvetolken tolker til amerikansk tegnsprog, som for mange døve verden over er et fremmedsprog, de kan klare sig på i internationale sammenhænge (ligesom vi hørende forsøger os på engelsk, når vi står i et fremmed land og skal kommunikere med nogle, hvis sprog vi ikke kender), eller at han tolker det til et mere visuelt og mindre abstrakt tegnsprog, hvis den døve mangler tegn for begreber i det danske sprog.